[Hjem]
|
Stutteri Moseager Shetlandspony - når mindre ikke kan gøre det !
Regn og vand på følhoppernes mark
|
Sidste nyt
- 15. august 2010
- Regn og vand på følhoppernes mark - en hel sø. Se billeder fra folden her. Vi er bare så glade for vores nye, flytbare heste hus, når vejret byder på regn i flere dage i træk. Vi har heldigvis også rigeligt græs, med de to nye folde vi har taget i brug i år. Føllene kommer på stald om natten i disse dage, så de har et tørt sted at sove (og så vi ikke skal hente ponyer i mørke og regn) - det er både de og deres mødre glade for. Umbriel har også fået lov at komme ind et par aftener, han elsker sin boks og står musestille om morgenen, i håb om at vi glemmer at sætte ham ud igen. Dejligt med en hingst der kan stå roligt i sin boks, selv om hopperne også er inde.
- 9. juli 2010
- Så kom vores andet og sidste føl, fredag i hedebølge og under lidt dramatiske omstændigheder. Vi kom hjem, netop som folingen var overstået, på marken sammen med Dolores og Dolly. Mens vi stod der, blev føllet helt slapt og passiv, hurtig opringning til dyrlægen, som fik os til at tage føllet op i bagbenene og tømme vand ud. Det havde en helt utrolig virkning, formentlig er folingen sket så hurtigt, at lungerne ikke var klappet helt ud, men det blev de så. Da dyrlægen kom få minutter senere, var føllet på benene, og hun kunne heldigvis bare konstatere at alt var helt OK, både lunger og hjerte osv. Hvor heldig har man bare lov til at være ?- og så et stort, rødt hoppeføl, oveni købet - helt som ønsket.
- 5. juni 2010
- Så kom det første føl - kl. 3 i nat stod Dolores med et føl i boksen. Præcis som ønsket, et dejlig brunt hoppeføl efter Grapjas. Det må være gået hurtigt og nemt, føllet var helt vådt, men stod på benene og var ved at finde mælkehanerne. Dolores er en rigtig god mor, som passer meget på den lille, selvom det er hendes første føl. Og lille er hun, bare 59 cm første dag. Hun skal hedde Moseagers Dolly. Se mange flere billeder af Dolores og Dolly her.
- 11. Maj 2010
- Helle og Draumur har været til det første kursus hos Magnus i weekenden. En supergod og inspirerende oplevelse, dejligt at få sin hest redet og bedømt af så dygtig en rytter - og selvfølgelig også at blive bekræftet i, at Draumur er alletiders lærehest, med 4 (måske 5) rigtig gode gangarter. Vi fik selvfølgelig også lidt med hjem at arbejde med, så nu skal der trænes tølt og trav i korrekt holdning og med skulderen på plads. Og så fik vi set Maijbriths nykårede hoppe, wow - vi glæder os til at se de to på ovalbanen her til sommer. Se billeder fra kurset her.
- 28. Marts 2010
- Så er Connor langt om længe flyttet "hjemmefra" - og kommet på fold med Stuart, som nu må tage sig af opdragelsen. Sjovt nok er Connor jo faktisk Stuart's onkel, selvom han er 4 år yngre. I den anledning har vi lavet en lille billede serie med Connor fra han var føl sidste sommer og til nu. Sjovt at se, hvor mange forskellige farver han har haft.
- 30. Januar 2010
- Sne, sne og atter sne !. Vi er helt sneet inde, sneen ligger i driver på vores vej, så vi må trave op over marken op til bilen - og alt må slæbes ned, eller i bedste fald køres med traktoren. Det gode er, at hestene elsker sneen, og at vandkopperne stadig virker. Vi har tage et par billeder af de snedækkede folde, se billederne her. Der er også en lille fotoserie af vore Jack Russel'er som leger i sneen - men det meste af tiden bruger de nu foran brændeovnen, ligesom os andre. Se billeder af snehundene her.
- 29. December 2009
- Så er det vist tid til at se tilbage på det forløbne hesteår med en lille billedserie. Året startede desværre med at Kassiopeja blev alvorligt syg og måtte på KVL. For en drægtig hoppe på 19 er det jo alvorligt med 2 gange influenza + en tandbyld, men heldig vis endte alt godt - med et stort, flot hingsteføl født i Juni. Connor er efter Grapjas v.d. Gathe, og har sin fars fantastiske bevægelser - og så er han nok det største føl vi har haft. Herefter var Moseagers Magic til kåring som 3-års - en lidt sjov oplevelse, da hun stor på fløj i holder (som Dolores gjorde sidste år), men det blev desværre kun til en grøn roset. Connor var til plagskue til Store Hestedag - også en lidt blandet oplevelse, da der gik rod i holdene og han kom ind på et mini-hold, men han fik da en OK bedømmelse. Til gengæld fik vi udvidet islænderholdet med skønne Draumur, som vi glæder os til at lære nærmere at kende i det kommende år. Planerne for 2010 er ikke helt faste, men vi venter 2 føl efter Grapjas (Dolores og Dominique). Vi overvejer, om Connor skal med på plagskue i foråret, og evt. på hingstefold i sommer, samt at stille 2 hopper til kåring - valget står mellem Magic, Cheyenne, Line eller Dawn, afhængig af hvordan de ser ud under vinterpelsen.
- 20. December 2009
- Det har ikke rigtig været fristende at tage billeder af våde heste den seneste måned - men nu kom sneen og hestene elsker det !. Vores føl fra i år, Connor, er snart større end sin mor Kassiopeja, han er klart det største føl vi har haft. Vi regner med at han skal flytte "hjemmefra" til januar, så han kan få nogle vallakker at lege med. Draumur er faldet helt til i flokken og kommer fint ud af det med alle. Der har ikke været meget salg i de ponyer vi har for meget, så mangler du en shetlandspony med papirer og passet med alt, så ring eller send en mail.
- 11. Oktober 2009
- Så kom han endelig ind i flokken, Draumur. Vi har ventet på at han fik taget sine bagsko af, så han har gået alene på den anden side af hegnet, og det har ikke passet ham ret godt. Han er en spøjs hest med meget karisma, han starter ikke ballade, men han finder sig heller ikke bare i at blive jaget med af hopperne. Sia fik han sat grundigt på plads fra starten, og Snælda har også opgivet at tyrannisere ham. Til gengæld er han mild og venlig overfor shetlænderne, selvom han synes det er lidt for meget, når både Dawn og Line napper i ham samtidig. Nu regner vi med at der falder ro over gemytterne indenfor nogen dage, se billeder af Draumurs første dag i flokken her.
- 22. September 2009
- Så kom vores nye hest hjem: Draumur fra Ulfsstodum. Han er 9 år, født på Island, men har været i Danmark de sidste 2 år. I sommer har han været turhest på Stutteri Valhalla, hvor jeg tilbragte en dejlig rideweekend sammen med ham - og så måtte jeg bare have ham med hjem. Han er 4½ gænger med tølt i alle tempi, så det bliver spændende at komme i gang med at ride ham. Sjovt nok har han samme farfar som Hly - Hrafn frá Holtsmúla. Nu skal han gå og hygge sig, og falde til i flokken, og så tager vi det derfra. Se flere billeder af ham her.
- 14. September 2009
- Det er længe siden vi har fået opdateret, Dominique og Dolores er kommet tilbage fra deres sommerferie med Grapjas, og Connor har været på store hestedag. Han har været lidt af en opgave at træne, både hingsteføl og barn af en føre-hoppe - så selvtilliden fejler ikke noget !. Til gengæld er han ikke bange for noget som helst. Selve fremstillingen gik lidt i kludder da der pludselig var lavet om på holdene, så han kom på hold med 2 minihingste - men han fik en god oplevelse i byen, og vi har fået et hingsteføl som er (relativt) velopdragen, så det er fint nok. Se flere billeder fra Store Hestedag her.
- 18. Juli 2009
- Så er hoppekåringen overstået og vi kan kun være tilfredse med resultatet for Moseagers Magic Moment, som gik fløj i sit hold for 3-års medium hopper - se meget mere om dagen her og billeder fra 3-års holdet samt 4-års holdet her. Magic fik beskrivelsen: Good hair, typical pony. Good shoulder and top line. Well set-on tail. Good forearm, good bone, movement satisfactory
- 27. juni 2009
- Vi har taget nye billeder af Moseagers Connor, som er vokset utrolig meget siden sidst - og sikke bevægelser han viser, se flere billeder her. Han har meget glæde af storesøster Cheyenne, og vrinsker på hende, når hun skal tilbage til hopperne hver aften. Dominique og Dolores er taget på besøg hos skønne Grapjas på Annagaard - det er næsten ikke til at vente på resultatet til næste forår. Vi er i hvert fald utroligt godt tilfredse med årets Grapjas føl, Connor.
- 31. maj 2009
- Vi har sat Cheyenne ud til Kassiopeja og Connor, så der er en hoppe mere til at passe på føllet og som selskab. Cheyenne er Kassiopejas datter på 3 år, men hun er endnu noget uudviklet. Her de først dage går Kassiopeja imellem og lader ikke Cheyenne komme til føllet, men det er svært ved at holde styr på ham, han synes det nye selskab er utrolig spændende. I øvrigt er Connor rimelig svær at tage billeder af, han kommer løbende, når man er på folden og står gerne helt oppe i kameralinsen - det er skønt, når et føl er så naturligt tillidsfuldt. Se flere billeder af ham her.
- 22. maj 2009
- Så kom årets første og eneste føl, ved 10-tiden om aftenen. Kassiopeja har da haft antydning af vokspropper en dag eller 2, men jeg synes jo det var for tidligt, i forhold til hvornår hun tidligst kunne være bedækket - det var det så ikke. Som vanligt var det overstået på ingen tid, og føllet var oppe og drikke (og hoppe rundt) med det samme. Et stort, flot hingsteføl på 69-70 cm, så han bliver nok ca. 1 m, når han er udvokset. Farven er, så vidt vi kan se, mørk brunblak med ål, men gode forslag modtages gerne. Han skal hedde Moseagers Connor (irsk kongenavn, gælisk, betyder "den som elsker ulve"), da han vi synes han har ulvefarver. Med Grapjas v.d. Gathe som far (en af Danmarks højst kårede hingste 1 kl., kåret med 5 9-taller)), Adam v. Spuitjesdom som farfar (berømt hollandske hingst, kendt for at give super bevægelser og specielle farver til sine afkom) samt 4 generationer af svenske ELIT-hopper på mor-siden, så fejler hans afstamning bestemt ikke noget. Se mange flere billeder af ham her.
- 20. maj 2009
- Så har vi fået taget et par nye billeder af Magic. Umbriel's første datter og Martines sidste føl, 3 år gammel i år og med sine forældres dejlige sind. Se billederne af hende her
- 29. april 2009
- Så er vi endelig i gang med indgræsningen, og selv om vi efterhånden godt kan bruge lidt vand, er det jo skønt med det fine vejr. Hestene nyder det ligeså meget som vi, se billeder af dem her. Vi følger vores 20 dages indgræsningsplan, hvor vi går fra foder til græs.
- 17. april 2009
- Så er foråret endelig kommet og vi går og tæller dage, til vi kan begynde at græsse ponyerne ind. Kelly er flyttet hjemmefra, men Stuart og Kielan er stadig til salg, hvis nogen skulle stå og mangle en vallak. Alle hestene fælder vinterpels, så totterne ryger omkring dem, så særligt fotogene er de ikke lige nu - men vi har alligevel lave en lille billedserie. Billedet ovenfor er skønne Kassiopeja (svensk ELIT-præmieret) på 18 år, som venter sit 10. føl i år. Som nævnt før er bedækningsplanen at Dolores skal til Grapjas og hendes mor Dominique skal til Umbriel, da vi er rigtig godt tilfreds med resultatet af den blanding (Dawn).
- 29. marts 2009
- Desværre er det helt håbløst at tage gode hestebilleder lige nu, med mudder og fældning i store totter. Vi bringer derfor et billede af smukke Kristof v.d. Bolster, som jo er far til både Dolores og Line (Cirkeline Bredgaard). Kassiopeja er efterhånden stor og rund, selvom hun først skal fole om 2 måneder - og vi glæder os til at vejret bliver en smule varmere, så vi kan starte med at græsse ind. Hestene er begyndt at kigge langt efter græsset, men det er ikke rigtig kommet i vækst endnu. Vi har besluttet at stille Magic til kåring i år hvor hun fylder 3, mens Cheyenne helt klart skal vente 1-2 år mere, da hun slet ikke er færdigudviklet endnu.
- 1. februar 2009
- Hestene er nærmest gået i vinterhi, men de nyder alligevel, når der kommer sne. På billedet er det Dominique, der som altid ser fantastisk ud. Line er faldet godt til i flokken, og Kelly får svært ved at bevare sin position som førepony - den overtager Line helt sikker snart.
- 11. januar 2009
- Vi har fået et par dejlige billeder af Kallisto fra hendes nye familie i Jylland. Hun se bare super godt ud, velplejet og tilpas - det glæder jo en avler når ens ponyer kommer ud til gode hjem, og bringer glæde og gode hesteoplevelser. Vi får heldigvis af og til mails fra nye ejer til ponyer vi har solgt, og det er altid dejligt at følge dem videre - vi har jo ofte haft en pony i 3-5 år før den bliver solgt, så man når at blive glad for dem. Vi har i øvrigt stadig Kallistos helsøster Kelly til salg, hvis nogen skulle stå og mangle en kåret hoppe.
- 1. januar 2009
- Godt nytår til alle fra os på Moseager !. For os blev 2008 året, hvor Moseagers Dolores blev kåret i 1 kl., kun 3 år gammel. At hun så tilmed blev Medium og Overall Reserve Champion var helt fantastisk, så kan man da ikke ønske mere for sin avl. Kallisto flyttede til Ringkøbing, til gengæld er Line så flyttet ind her sidste på året. Vi glæder os rigtig meget til at følge hendes og de 2 Umbriel afkoms (Dawn og Kyla) udvikling i det kommende år - og til Kassiopejas kommende føl med Grapjas. Og så er der jo Magic og Cheyenne, som begge bliver 3 år i år - og planlægning af årets bedækninger.
Nyhedsarkiv
Sidst opdateret 29 August 2010
|
 |